Her er et hurtigt referat udenlukkende pr. hukommelse (1½ måned efter spilgangen).
Vor helte tjekker ind i deres fantastiske luksussuite, på Yerith Bespin Hotel. Trent stiller sig hen til vinduet for at kigge efter det underlige ensemble de mødte nedenunder. De er højt oppe, så Trent forsøger at bruge sit scope på blasteren – lige indtil Bal giver ham en kikkert. Bal fortæller, hvem manden i uniform er, da han er stødt på ham tidligere. Trent bliver nysgerrig og går i samarbejde med Markin igang med at hacke hotellets system på det groveste. De finder ud af, at en empirisk officer fra den velkendte starcruiser bor på dette hotel. Det samme gælder en kvinde, som Markin kender fra Cato Namoidia. Markin og Trent laver en smart anordning, der kan fortælle dem, hvornår officeren og den anden uniformerede mand (kan ikke huske navnet) er på deres hotelværelse eller ej…
Markin har forelsket sig i en af den uniformerede mands kvindelige livvagter. Han køber en flot kniv og inviterer hende ned at slås den efterfølgende morgen. Hun får pænt mange bank men kærligheden blomstrer ikke.
Bal hjælper Trent og Markin med at lave et personale-adgangskort til hotelværelserne. Han bruger kraften til at overbevise manden bag skranken om, at Bal kommer fra deres printer-service, som skal tjekke, at alt virker, som det skal. Det lykkedes i første forsøg. Trent og Markin tager kortet med op til det hotelværelse, hvor manden i uniform bor, mens han ikke er hjemme. De finder en datapad, der indeholder oplysninger om, at denne uniformeret mand skal overvære transaktionen mellem officeren og Darga the Hutt og sikre, at alt går som det skal. Vi ved stadig kun, at selve transaktionen vil foregå til den store kasino-aften.
Bal og Tal-sair har øvet sig i Sabacc og netop meldt sig ind i turneringen primært for at kunne være til stede under transaktionen. Senere indgås en aftale med Switch om, at vi skal melde én ind i turneringen (han har sjovt nok fundet ud af, at vi er i Cloud City), som så skal sørge for, at hans egen deltager kommer så langt som muligt. Vi får meldt Ara ind i turneringen for Switch’s penge… Man må have én ledsager med til turneringen, hvorfor Bal tager Tal-Sair med og Ara tager Markin med. Det er hele tiden meningen, at Trent holder sig i no-player området for at kunne holde øje med tingene derfra.
Ved den store finale er vor helte stadig med i turneringen. Der er endnu ikke sket nogen transaktion, så vidt de har set. De holder nøje øje med både officeren, som selv sidder ved finalebordet, samt den uniformerede mand, som opholder sig på balkonen med sit følge.
Ved det sidste bord meget tæt på spillets afslutning, lægger officeren en Sabacc-hånd, som ikke giver mening rent spilmæssigt – men det ligner en kode af en slags. Næsten samtidigt får Trent et opkald fra Okeefe om, at den transport, hun har holdt øje med, lige har forladt Cloud City. Hun kan ikke trace den.
Umiddelbart efter alt dette vinder Bal turneringen – hele 200.000 credits. Én af deltagerne er ikke tilfredse med dette, hvorfor der pludselig opstår ildkamp – også med droids. Trent løber til undsætning sammen med security. Vor helte får stabiliseret situationen. De opdager, hvem det var, som officeren skulle viderebringe koden til (en kvinde ved bordet), og får oplysninger fra hende om, hvor Darga er. Hun har sendt den kode, hun fik, videre til ham allerede… Trent løber op på hotellet og henter lightsaber og en ekstra blaster. Tal-sair sørger for, at vi får vor 200.000 credits overført på en chip. Derefter skynder alle sig hen til Dargas lokation.
Darga er i en hangar fyldt med små fighters med piloter samt Darga himself, to droids og Darga’s yacht. Efter en stor kamp, hvor fighters blev brugt fra begge sider, og hvor Tal-sair får anskaffet sig et darkside point eller to ved at bruge lightsaberen mod Darga og de to droids, så klarer vor helte den til sidst. Trent tager styringen af Darga’s yacht mens både Bal og Markin tager hver deres fighter. De vælger at flyve afsted mod de seneste indtastede koordinater på yachten – de får også Okeefe med. Da de kommer ud af hyperspace opdager de det transportskib, som matcher den kode, der blev givet henover Sabacc-bordet. Men desværre er de ikke alene…

Comments
July 16, 2008 at 10:56 PM
Det synes jeg eddermame du har neglet godt, efter så lang tid!
Tak for det… Altså jeg lader det med Adventure logs være op til jer, men klart indrømmet at jeg også nyder at læse dem. Denne gang fik jeg blandt andet opfrisket gode detaljer, jeg havde glemt!
...Troels